Inglorious Basterds
Jeg elsker spaghetti westerns... jeg ææælsker spaghtetti westerns... så derfor var det med forventningerne godt oppe, at jeg satte mig til at se Tarantinos seneste film Inglorious Basterds. Tarantino kan nemlig også lide sin pasta al dente, og de klips, jeg havde set fra filmen var ren mums for en italofan. Men desværre levede filmen ikke op til mine nok alt for høje forventninger.
Lad os tage de positive ting først, for Tarantino er uden tvivl en ferm filmmager. Filmens første lange scene er ren fuldblods spaghetti, og jødejægeren Landa er en fantastisk karakter. Selvfølgelig ser det hele også lækkert og smart ud, og der er ikke nogle egentlige kritikpunkter på den tekniske front.
Men så går det altså også ret galt. Filmen har ingen egentlige hovedpersoner, den aner ikke om den skal være alvorlig, realistisk eller total tegneserie. Men værst af alt er nok, at Tarantinos vanligt veludførte postmodernistiske billedmageri, med visuelle referencer i et væk er blevet erstattet af manuskripthenvisninger. Det er ikke spændende at fortælle om Pabst, hvorfor ikke indflette hans værker, som vi så så mange gode eksempler på i Kill Bill filmene. Også er det da for hjernedødt irriterende, at der skal voice over og smart klipning til, for at forklare at Nitrat film er branddfarlige.
I mine øjne, er der selvsagt masser af fine ting i Tarantinos Inglorious Basterds (som jeg dog har meget svært ved at se som andet end en navnebror til Enzo G. Castellaris italobrag), men den er simpelthen ikke godt nok skrevet, og de mange referencer fungerer sgu ikke rigtig, når de bare bliver talt og ikke vist.
Flot er den, og Universals BD er fremragende referencekvalitet!
FILM:
BILLEDE:
2.40:1 1080p
LYD:
DTS-HD